mandag den 25. maj 2009

Uglekort

Dette kort lavede jeg til Scrapsisters cybercrop opgave 2, kort uden stempelaftryk!! Hmm, måske man ikke skal sidde og se TV samtidig, for der sneg sig vist en lille stempelgren ind ; )
Nå, jeg opdagede det da heldigvis selv inden... Resten af dem jeg deltog med, kan i få at se en af dagene.

PS. Jeg har lidt problemer med mit net og blog. Jeg vil lige høre om i også har problemer med at se mine nyeste indlæg?? Jeg får stadig kommentarer, så jeg tænker, at det kun er mig selv, der har problemet??

Fortsat god dag til alle.

lørdag den 23. maj 2009

Flowers, layout nr. 27

Det sidste kursus jeg var på, på SAM hed "Flowers". Materialerne var allerede valgt, da vi kom til kurset. Det var ikke lige de farver, jeg normalt ville have valgt til et layout, men jeg synes alligevel at det passer til sådan et par gamle "Hønisser", som vi kalder farmor og farfar. Blomsterne skar vi ud på Sizzix´en på kurset. Først i papir og derefter i det plastik, som var emballagen til metalbogstaverne. Plastik rammen var også en sizzix.
I må alle have en fortsat god weekend.

torsdag den 21. maj 2009

Indkøb på Scrap a mania : )







Jeg synes egentlig ikke, at jeg fik shoppet så meget på SAM, men pengene forsvandt hurtigt og nu hvor jeg har fået taget billeder af sagerne, kan jeg godt se, at det alligevel blev til lidt ; ) : )

God weekend til jer alle. Vi skal holde børnefødselsdag med overnattende gæster fra fyn, så det bliver nok ikke det store i hører herfra.

mandag den 18. maj 2009

Scrap a mania i Ringsted.

Jeg var på to layoutskurser på SAM. Det ene var "little bird singing". Jeg fik lavet dette layout med Victor. Vi fik udleveret alle materialerne på kurset og jeg ville nok selv have valgt et andet baggrundspapir til en dreng, men ellers er jeg godt tilfreds med det. Det er mit layout nummer 26. ; )

Der var to konkurrencer på SAM. Et LO og et kort og man måtte selv bestemme, hvad man ville lave. Jeg deltog med dette kort med papir fra Goodiebaggen. Ellers vælger jeg sjældent lilla. Men det er godt, at blive udfordret. Stemplet er farvelagt med copic.

Rundt omkring var der små makes and takes og jeg fik bl.a lavet et ATC kort.

Og et lille blomsterkort.

I det hele taget havde mange af forhandlerne små visninger af forskellige teknikker eller bare små værksteder. I Dreampapers sad Lina meget professionelt og fortalte om de dejlige copics penne. Så hvis I ikke som mig fik drænet Lina for information på SAM, har Dreampapers meget snart et kursus i copic.
Alt i alt en superhyggelig weekend med scrap, hygge og powershopping.

Mit sidste layout viser jeg, når jeg er helt færdig med det. Og så lægger jeg måske mine indkøb op. Det er jo lidt afslørende ; ) : )
Tak for en hyggelig weekend og hyggeligt at møde jer.

I må alle have en god dag.

søndag den 17. maj 2009

Hjemme fra Scrap-a-mania.

Denne weekend har jeg været i Ringsted hallerne til Scrap-a-mania med 110 andre scrappere og 13 scrapbutikker. Det har været en fantastisk weekend. Jeg deltog i to layout kurser, makes and takes og så var der en masse inspiration at hente rundt omkring hos forhandlerne og andre scrappere.

Jeg var så heldig, at jeg kunne overnatte hos Anette sammen med Anne Gitte. Det var rigtig hyggeligt og vi sad også ved bord sammen. Tusind tak for husly ; )

Anne Gitte.



Christina.


Tak til arrangører, butikker og scrappere for en hyggelig weekend. Og tak til Nikolette som kørte mig og alle mine køb helt hjem. Det var godt nok perfekt timet at du kom forbi, for hold da op, hvor var jeg træt efter en skøn weekend.
Jeg vender tilbage i morgen med billeder af de ting, jeg fik lavet.


torsdag den 14. maj 2009

Akryl ATC


Jeg har denne gang lavet et ATC på Akryl folie, inspireret af Irene. Skriften i højre hjørne er tør embosset ( Tak for lån Gitte ). Skriften er malet med en permanent tusch. På Akrylen er der duppet med alkohol ink. Stemplet er fra PaperArtsy og sværtet med gul og brun i kanten. Metalpynten er fra Tim Holtz.

ATCet lavede jeg i onsdags, da jeg var til Freescrap i Dreampapers.
Tak for en hyggelig aften til alle jer, der var der.

Én dag til Scrap a mania..... ; ) Ses vi?

lørdag den 9. maj 2009

Nedtælling til Scrap a mania


Nu er der kun en uge til Scrap a mania jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har tilmeldt mig to layouts kurser og det er en af de ting, jeg ser mest frem til. Jeg håber, at det kan give mig et skub til at lave flere layouts, som jeg jo ikke laver så mange af.
Derudover glæder jeg mig til at møde jer in real life ; )

Ses vi ?

I denne weekend har min mand og jeg været en tur i plantecentret. Så nu står der blomster rundt omkring i haven i blomsterkrukker. Skønt.. jeg elsker blomster. Så er der håb om sommer ; )

Fortsat god søndag.

Knus