fredag den 21. maj 2010

Gæstebog side 4-5.

Endnu et par sider til Rasmuses gæstebog. Papirerne er Graphic45 og metalpynten fra Tim Holtz. Så er det i morgen, at det er den store dag..
Har du set, at der er kommet en ny udgivelse af magasinet hos Scrapsisters.dk? Jeg har lavet en artikel om wallhangers. Hvis du vil læse den, så tryk her
Du må have en god weekend, når du kommer til den.

onsdag den 19. maj 2010

Gæstebog side 2-3 og menu.


Rasmus har selv valgt menuen til nonfirmationen. ( se tidligere indlæg )
Alle papirer er Graphic45. Og her har jeg fået brugt mine eyelets og min Cropodile. Felterne til at skrive i er Spellbinders label 8 og de er sværtet med Distress ink. Manillamærket er også til at hive op og skrive på. Nøglen er fra Tim Holtz.
( jeg har lige set, at jeg har skrevet chokoladesauce ved desserten i stedet for chokoladekage. Det kan jeg da heldigvis nå at lave om inden lørdag ; ) ; ))
Tak for jeres kommentarer.

mandag den 17. maj 2010

Gæstebog.

1. side i Rasmuses gæstebog.


Forsiden.

Rasmus skal nonfirmeres på lørdag og jeg har været i gang med at lave en gæstebog. Siderne er 27x27 cm og jeg har måtte begrænse mig ift pynt, så bogen også kan lukke ; ) Al papiret er Graphic45 og metalpynten er Tim Holtz´s.
Vi skal starte dagen med at spise på restaurenten Espehus i Rødovre og da vi var oppe for at bestille menuen, tog jeg lige et par billeder af Rasmus. Efter spisningen og hvad dertil hører af underholdning, skal vi hjem i vores have, hvor vi har sat telt op. Om aftenen kommer nogle af hans venner og klassekammerater.

I må alle have en god ny uge.

lørdag den 15. maj 2010

Happy Birthday kort.

Jeg er hel vild med naturstemplerne fra Hero Art, men det er der vel ingen, der er i tvivl om længere ; ) Stemplerne er Silhouette Grass, wild bouquet og Birthday sayings. Jeg har brugt to forskellige Distress ink til kornstemplet for at få en skyggeeffekt.
Tak til jer, som er så søde til at lægge kommentarer.

onsdag den 12. maj 2010

Liftet hos Sanne.


Disse to kort, har jeg liftet hos Sanne. Jeg kunne ikke stå for enkeltheden og er vild med det Hydrangea stempel fra Hero Arts. Teksterne er også Hero Arts.
I må alle have en god fridag i morgen. Tak, fordi du kiggede forbi.

mandag den 10. maj 2010

Herrekort

Jeg har denne gang prøvet at lave et kort, der er lidt mere maskulint. På baggrundskortet har jeg stemplet med et Hero art stempel, som jeg synes er superlækkert, nemlig Designer Woodgrain, som har en flot træstruktur. På kraftpapiret har jeg stemplet og embosset Dandelion Frame og stemplet i midten er fra Tim Holtz.
I må alle have en ny god uge.

lørdag den 8. maj 2010

Celebrate. Hero Arts konkurrence.


Endnu et mors dags kort til konkurrencen på Hero Arts blog. Jeg er vild med Hero arts naturstempler.
Alle stempler er købt hos Kreative fornemmelser.