mandag den 11. juli 2011

Lets talk.

Disse kort har jeg lavet til operation skriv hjem. Jer der ikke kender det, kan kigge forbi HER.
Kortene er lavet med Hero Art stempler og Spellbinders.
Rigtig god sommer til jer alle.

mandag den 4. juli 2011

Dimissionskort.


Den 22. juni var vi til dimissionsfest på Rasmuses folkeskole. I den anledning havde jeg lavet et kort til ham.
Jeg fik selvfølgelig taget et billed af ham udenfor skolen. Jeg har nemlig en plan om at scrappe et "dengang og nu", hvis jeg altså kan finde billedet fra første skoledag ; ) Det er altså mærkeligt, at han allerede er færdig med folkeskolen! Lige om lidt går min "lille" dreng på gymnasiet!!

Jeg har lavet kortet med det nye lækre baggrundsstempel CG325 Formula Fun, som jeg synes passer perfekt til skoletemaet. Stemplet er embosset i hvid og distressed med Vintage photo og Faded jeans. Deruover har jeg brugt G5500 Plaid Person og teksten er fra CL272 All Occasion Messages. Papirsrullen er en Quickutz.
God sommer.

torsdag den 30. juni 2011

Så kom det endelig...

Ti dage fra jeg bestilte mine nye scrapting i USA gik der, til det lå hos mig( se tidligere indlæg ). Halvdelen af tiden lå det i den danske told, desværre. Det er så første gang, jeg har prøvet at betale told, så det vil jeg ikke ærgre mig over. Jeg vil hellere glæde mig over de nye lækre sager.

Jeg har købt masser af "træpapirer" og Chipboards, som I jo nok kommer til at se meget til det næste stykke tid ; ) : ) Serien er fra Crate og hedder "Toy box".

Det jeg er mest vild med ved denne serie er "træpapirerne" og at jeg så kan bruge hvid splat på
; )
Titlen på det nederste er lavet med Quickutz "Stardust". Vimplerne og rosetten er begge Die-namics.
Den dejlige dreng på billedet er selvfølgelig nevø Victor og billederne er fra hans 2 års fødselsdag i september 2010.
I må have en god torsdag aften.

onsdag den 29. juni 2011

Kort til "Operation skriv hjem".

Jeg regner med, at jeg skal til Scrap A Mania og Scrap´n´dream senere i år og tænkte, at jeg så småt kunne begynde at lave en kasse til "Operation skriv hjem".
Jeg har lavet et par kort med Hero Art stempler og denne gang i en noget anden farve, end jeg plejer. Jeg kan rigtig godt lide Coredinations papiret fra Cosmo Cricket, som er præget på forhånd. Papiret har faktisk en kerne af hvid, så jeg kunne også have valgt at slibe på det med sandpapir og fået det lyse frem på alle forhøjningerne.
Nyder I sommeren? Får I scrappet eller er det for varmt til papir?

mandag den 27. juni 2011

Kort til lærerne.

Så er sommerferien begyndt på min skole. Jeg har haft et super skoleår i min 0.klasse og haft et rigtig godt samarbejde med en lærer og en børnhaveklasseleder. Jeg skal desværre ikke i indskolingen efter ferien, men udelukkende lægge mine timer i SFOen, derfor har jeg lavet et par kort til dem. Til kortet fulgte også et par blomster.
Kortene er lavet med Quickutz. Dem har jeg ikke så mange af, så Anne Gitte har været sød at skære de små indeni kortet til mig. Tak! ; )

I søndags var jeg på loppemarked for at finde ting til mine kommende drengelayouts. Hvad siger I, er jeg skør, eller kan I også se ideen ? ; )

søndag den 26. juni 2011

Mens jeg venter.

Jeg har har lavet dette indlæg til Scrapsisters blog i fredags, men lægger det også her i håb om, at der er nogle af jer kreative følgere af min blog, der har flere ideer.
Jeg har fuldstændig forelsket mig i Crate papers nye kollektion "Toy Box". Det er desværre ikke kommet til Danmark endnu og det er ikke lykkedes, at skaffe det hjem af de butikker, jeg har spurgt i Danmark, så nu har jeg bestilt det hjem fra USA.
Jeg glæder mig helt vildt til at det lander hos mig og mens jeg venter, er jeg begyndt, at lave pynt selv, der kan passe til kollektionen.

Først skal I se det, jeg har bestilt af Crate serien " Toy box":

Og så til det hjemmelavede pynt. Først har jeg lavet stjerner i kork ved hjælp af Spellbinders. På den ene stjerne har jeg embossed en Hero Arts cykel i sort.

Det næste pynt er også lavet med Spellbinders og Quickutz. Denne gang har jeg brugt filt og kork. V`et står for nevø Victor.

Disse fly er stempler fra Lawn Fawn. De er farvelagt med copics og derefter har de fået Glossy Accent.

Jeg er vild med Hero Arts lace stempler og her har jeg sort embosset dem på Kraft papir og skåret dem ud med en cirkel Spellbinder. Dato stemplet i midten er fra Tim Holtz.

Jeg synes, at sort embossing på Kraft ser godt ud, så jeg gik lidt amok med forskellige stempler. Også her fra Hero Art. Uglen er dog fra Recollections.

Derudover har jeg fundet gamle frimærker frem og nogle af dem har fået Glossy Accent.
Laver I også hjemmelavet pynt? Har I flere gode ideer til drengepynt, mens jeg venter?
Læg gerne et link, til jeres pynt.

fredag den 24. juni 2011

Gave til manden.

Først vil jeg lige vise, hvordan min indkørsel ser ud lige nu. Jeg er vild med silkepæoner. De er både smukke og dufter godt.
Og så til dagens kreative indslag:

Hvem siger, at en værtsgave skal være kedelig, bare fordi den er til en mand?
Jeg har dekoreret en flaske vin og lavet et matchende kort til. Jeg har brugt S5507 Envelope pattern. På det har jeg sværtet med Vintage Photo og Peeled Paint. Og så har jeg brugt et af mine ynglingssæt fra Hero Arts med køretøjer til herrene, CL 478 Going. Teksten på kortet er fra sættet CL272 All occasions messages.

Her er et detaljebillede, så I bedre kan se distressingen.
I må have en god dag og tak for alle jeres søde kommentarer.