onsdag den 29. september 2010

Starbucks coffee. Lo nr. 80.

Dette layout har jeg liftet fra October afternoons blog. Jeg er vild med retropapiret. Jeg var meget i tvivl om der skulle mere dims på, men har nu besluttet, at det får lov til at være enkelt. Billederne er forøvrigt fra et af vores mange besøg på starbucks, når vi er på ferie.

Så er det ved at være Convention tid i Middelfart. Ses vi?

mandag den 27. september 2010

Gavtyv. Layout nr. 79

Igen nevø Victor med de mange dejlige frække ansigtsudtryk. Det meste af papiret er October Afternoon og bogstaverne er Sassafras Lass. De træbogstaver er jeg simpelthen så glad for, men de er ved at slippe op. Er der nogen der ved hvor man kan købe dem?

søndag den 26. september 2010

Nyt Scrappe emne.




Jeg har fået et nyt dejligt scrappe emne. Jeg blev nemlig (bonus) moster til Emil sidste søndag. Er han ikke bare sød.
Nu ville jeg ønske, at jeg havde en fotoprinter, for jeg har lyst til at scrappe ham lige med det samme.

Har du en god fotoprinter? Hvis den er god, hvilken en? Jeg vil ikke have en billig, som så koster en bondegård i Blækpatroner. Er der nogen af jer der har gode erfaringer med det?

fredag den 24. september 2010

Fødselsdagskort til Helle.

Det her kort har jeg lavet til mine scrapveninde Helle, som har fødselsdag. Stort tillykke, Helle.

Kortet er inspireret af den super dygtige Eva/Muffin. Papirerne er October afternoon, stemplet er fra DoodleFactory og det er farvelagt med copic. Derudover har jeg brugt min dymo og Quickutz alfabet.

God weekend.

onsdag den 22. september 2010

Englekort.

Så har jeg været i gang med at lave flere julekort. Englestemplet og snefnugene er fra Stempelglede.

Jeg fik lavet 6 med forskellige farver Distress ink. Jeg har lavet kortene til "Operation skriv hjem" og "cancerkort.dk", der begge spørger efter julekort. Og jeg vil jo gerne støtte en god sag.
Har I set at Scrapsisters.dk er udkommet med et nyt flot magasin?
Fortsat god dag.

søndag den 19. september 2010

Vintage fødselsdagskort.

Min søde scrapveninde Monica har fødselsdag i dag og til hende har jeg lavet et vintage fødselsdagskort.
Papirerne er Graphic45 og så har jeg brugt min nye Spellbinder Fleur De Lis. Teksten er Hero arts.
Fortsat god søndag.

torsdag den 16. september 2010

Spellbinderramme tutorial.

Flere i forrige indlæg har spurgt om den ramme, jeg har lavet til kortet. Der er intet specielt ved det. Og her er en lille tutorial.

Jeg har lagt to spellbinders ind i hinanden, lagt papir på og kørt det igennem bigshotten.

Uden at fjerne papiret har jeg embosset dem, dvs lagt to gummimåtter på og kørt dem igennem maskinen igen ; ) Altså med det øverste lag på "bogen" åben.
Jeg kører altid med to gummimåtter, da jeg godt kan lide, at embossingen bliver tydelig ; ) Og I skal ikke tage jer af at måtterne bliver lidt lange i det, når de bliver kørt igennem maskinen. Mine har i hvert tilfælde overlevet ; )

Nemt ikke ? ; )