Min svigerinde er ret vild med pandaer, så jeg har været på jagt efter filer i Silhouette storen. De her var nemme at lave. Og jeg synes, at de er ret søde.
Jeg er en stor Stencil fan og dette kort er lavet med en Tim Holtz Stencil. Jeg kan godt lide de sorte silhouetter på en lys baggrund og sort basis kort.
Der hvor jeg plejer at købe de sorte basiskort, der er hvide indeni, har de haft deres problemer med at fremstille dem.
Kender du et godt sted, hvor jeg kan købe basiskort, der er farvede udenpå og hvide indeni?
Cecilie har lavet en supergod artikel på Scrapsisters blog om en masse tanker, om at lave børnekort. Den er virkelig værd at læse. Du kan komme derhen HER.
Mit kort til artiklen er lavet til min nevø Emil. Kortet er lavet på Cameoen og papirene er fra Lawn Fawn og Hero Arts.
Jeg har hygget mig lidt med mine Papertray ink stempler. Kortene har jeg lavet som Onelayer card, de blev nemlig afleveret til Operation skriv hjem på SAM og det er jo praktisk, at de ikke fylder så meget.
Rigtig god søndag. Jeg tror, jeg vil bruge min på, at være kreativ. Hvad skal din bruges på?