søndag den 19. maj 2013

Drengekort og DT kort.


Jeg skulle bruge et konfirmationskort til en venindes søn og her er, hvad det endte med. Jeg ved, at jeg har et "Tillykke med konfirmationen" stempel et sted, men jeg kan simpelthen ikke finde det. Kender I det ? ; )
Papirerne er fra My minds eye og stemplerne fra Unity stamps.



De næste to kort har jeg lavet for Hobbyboden. Stemplerne er fra Lawn Fawn og papirerne på det øverste er fra Simple Stories. På de nederste har jeg hvid embosset et baggrundsstempel fra Hero Arts og sværtet med Distress ink.

Jeg skal bruge weekenden på at gøre rent, for vi skal holde Rasmuses 18 års fødselsdag næste weekend. Hvad skal du lave i pinsen?

post signature

søndag den 12. maj 2013

Nye Papertray Ink kort og kort til OSH.



Jeg er lidt vild med blomsterstempler for tiden, så jeg har investeret i flere Papertray ink stempler. Dem her skal jeg øve mig lidt i, for de kommer i tre dele, man kan stemple oveni hinanden. Jeg har valgt her, at stemple to oveni hinanden.



De hvide kort har jeg lavet til OPERATION SKRIV HJEM. De bagerste blomster er stemplet direkte på kortet og de forreste på en udskåret diecut. Jeg har nemlig købt dies til stemplerne. De er så lækre.
post signature

fredag den 10. maj 2013

I dag er det Allans fødselsdag... Hurra hurra hurra. Tillykke!


I dag er det min lillebrors fødselsdag og vi skal til surprice morgenmad.

Jeg købte et sæt stempler med en flaske die til på SAM. Det var et sæt med masser af stempler og dies. Og så var det ovenikøbet til halv pris, så det kunne jeg da ikke undvære. ; ) Endnu et impulskøb ; )
I må alle have en rigtig god weekend.
post signature

tirsdag den 7. maj 2013

Sneak af Chalkboard teknik og DT kort.

Scrapsisters.dk  har lige udgivet et online magasin i anledning af deres fødselsdag. Har du ikke læst det endnu, kan du downloade det det HER.
Jeg har bidraget med et kort lavet med Chalkboard teknikken, som du kan se en sneak af herunder.


Og her er mit første kort, jeg har lavet for Hobbyboden. Jeg har brugt en flot Doily fra Hero Arts og uglen er fra Tim Holtz.


I må alle have en god tirsdag. Tak for jeres søde kommentarer.
post signature

onsdag den 1. maj 2013

Water color flower. PTI.


På kortet i dag har jeg leget med "Cutting Garden" fra Papertray ink. Alt er stemplet med Distress ink og så har jeg malet med samme ink og vand ovenpå. Kortet har jeg liftet fra Dawn MCvey. Til sidst har jeg splattet med hvid ink. 
Det var en sjov process. Det skal helt sikkert prøves igen.
Jeg er så heldig at have fri i dag. Jeg tror dagen skal bruges til scrap og så skal jeg nyde det gode vejr.
Hvad skal du bruge dagen på?
post signature

lørdag den 27. april 2013

Project Life/ uge 13 i Barcelona.






Uge 13 var vi i Barcelona. Det var skønt at komme ned til 20-22 grader, da det stadig sneede herhjemme. Barcelona har alt. Det er en storby med shopping muligheder og der er få stationer til stranden. Der er mange flotte sights og vi fik ikke set dem alle. Vi var i Güel parken og se Gaudis værker. Det var virkelig flot. Vi så også hans fantastiske kirke Sagrada Familia, som er ubeskrivelig smuk. og vi så nogle af hans huse i byen. Vi boede meget centralt 500 m fra Ramblaen.
En af de store oplevelser var at Jomfru Maria og Jesus blev båret rundt i gaderne langfredag. Det var en sjov oplevelse at være midt i et religiøst optog. Barcelona er helt sikkert anbefalelsesværdig!
Da jeg havde mange billeder, jeg gerne ville have med, valgte jeg næsten ingen pynt, men skrev tekst på billederne i Picasa. 
post signature

torsdag den 25. april 2013

En god nyhed og Project life.

Jeg kan nu fortælle, at jeg er kommet med på Hobbybodens Design team. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med Gitte og resten af teamet.



Jeg var meget bagud med mit Project Life, så jeg havde besluttet, at komme lidt med igen på SAM. Siderne er derfor meget enkle. Jeg har lavet en embosset vellum blomst på den øverste og ellers brugt stempler af Ali Edwards og Washi tape.
God stor bededags ferie.
post signature