fredag den 30. september 2016

Liva - Layout




Dagens Layout har jeg brugt til en udfordring på Kreavit.dk. Her skulle man stemple baggrunden i forskellige farve toner og bruge bannere. Jeg har brugt en Hero Arts Blomst i lilla farver. Bannerne er lavet på Cameoen. Papirerne er Amy Tangerines.

Rigtig god weekend lige om lidt.
Karina





fredag den 23. september 2016

Fiskerby i Mui Ne.




Da vi var i Mui Ne i Vietnam stod vi en dag op klokken 3.30 om natten for bl.a. at besøge en fiskerby. Det er meget specielle både mange af fiskerne bruger. De ligner en stor balje. Jeg er ret vild med det her billed, som viser en fiskerkvinde, der står og venter på at den næste båd dukker op, så hun kan hjælpe med at bære fangsten ind. Der var susende travlt og stank af fisk, men det var bestemt spændende at opleve.

Jeg har på hvidt karton brugt Gesso og vandmaling. Derpå har jeg brugt Texture Paste gennem en Stencil.

Tak til jer, der kigger forbi og til dem, der lægger en kommentar.
Karina

fredag den 16. september 2016

Breakfast Love - Vietnam.




Her er vi på et lækkert Resort i Mui Ne. Hver morgen var der en overdådigt morgenmads buffet. Der var ti varme retter, en æggestand, og masser af frugt og kage. Det kunne jeg godt bruge i min hverdag inden arbejdet; )

Jeg har blandet papirmærkerne denne gang og så har jeg brugt pynt købt i Vietnam.

God weekend
Karina

fredag den 9. september 2016

Vietnam - Gadekøkken.




Noget af det der gør Vietnam så speciel, er deres mange gadekøkkener. De er overalt med deres metalborde og små plastik stole. Det er helt sikkert det, der giver Vietnam den skønne atmosfære. Her er vi i Hanoi.

Jeg har brugt Gesso på min baggrund og derpå har jeg brugt vandfarve i gul og grøn. Jeg brugte derefter forskellige grafiske stempler og lidt træpynt og Enemal Dots.

God weekend.
Karina

fredag den 2. september 2016

Vietnam - Mums.



I dag vil jeg vise et CAS layout fra vores sommerferie i år i Vietnam. Billedet er taget på min ynglings restaurent i Ho Chi Mingh City.
Jeg har brugt papir og Stickers fra My Mind Eyes - On Trend. Jeg kan rigtig godt lide de stærke farver til madens farver.

Så er det snart tid til Scraphygge på Sengeløse kro. Ses vi i morgen?
Karina