torsdag den 23. december 2010

23. december. Værtindegave.

Jeg har her stemplet Hero Arts CG219 Circle design på bloglys og har tænkt mig at pakke dem ind i cellofan som værtindegave.
God lillejuleaften til jer.

onsdag den 22. december 2010

22. december. En lille give away.



Man kan da kun blive i godt humør af det smukke vejr! Og det blev jeg og fik lyst til at give en lille gave væk. Har du lyst til at deltage i lodtrækningen skal du blot skrive en kommentar herunder. Du kan deltage til og med den 27. december. Derefter trækker jeg lod blandt kommentarerne.
Pakken består af jule glitter papir fra My Minds Eye 15x15 cm, blonde, et ez mounted Magnolia jule stempel, udstandsede snefnug, tags og julebånd.

Rigtig god decemberdag.

tirsdag den 21. december 2010

21. december. I got mail og dut kager ; )


Prøv lige og se hvad jeg har modtagt med posten siden min fødselsdag i torsdag. Jeg ville altså lige dele disse flotte kort med jer. Tænk, at have sådan en dejlig hobby, hvor folk er så betænksomme, at de sender hjemmelavede fødselsdags/julekort! I kan tro, at jeg blev glad.

Tusind tusind tak piger!! ; )



Her er mine hyacintere. Jeg synes, at det er sådan en flot vinterblomst.


Og så har jeg bagt lidt dut kager. De er supernemme at lave. Vi dutter kager dagen lang på sfoen lige for tiden ; )

Opskriften hvis nogen skulle være interesseret ; ) :
300 g mel
200 g magarine
125 g sukker
75 g kokosmel
1 æg
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
De trilles til en lille kugle(på størelse med en tokrone) og der laves et lille tryk/hul med en finger, deraf dutkager ; )
220 grader i 10-15 min. De er færdige, når de begynder at få farve i kanten.

Rigtig god decemberdag.

mandag den 20. december 2010

20. december. Snemandssuppe.




Så fik jeg endelig lavet Snemandssuppe. Jeg har lavet dem til mine kollegers børn.
Først har jeg stemplet på cellofanposen med Hero Arts stempelsættet CL358 Cozy moments.
Snemanden er et stempel fra gemmerne fra fra Scrapmagasinet.no.
Jeg har faktisk ledt med lys og lygte efter mini Marsmellows og så dumpede der nogle ind ad døren på min fødselsdag. Tusind tak Birgit/Mio!
Og så lige Heidis tutorial på stjernen i går, som flere har spurgt efter.
I må alle have en god decemberdag. Og tak for alle jeres søde kommentarer, de varmer.

søndag den 19. december 2010

19. december. Julestjerne og brændte mandler.

I går var vi hjemme hos min bror, svigerinde og Victor og pynte det juletræ, vi var ude og fælde for et par uger siden. Vi fik også klippe/klistret lidt og jeg fik lavet den obligatoriske julestjerne. Den er ca. 50 cm i diameter. (beklager det dårlige billedkvalitet ; ) : ))

Her er lidt billeder af nevø Victor, Nalla hunden, min Mads og mig selv ; )

Så er der også lavet brændte mandler i det lille hjem.
Opskriften er super nem.
300g mandler
300g flormelis
1 dl vand
I må alle have en dejlig 4. søndag i advent.

lørdag den 18. december 2010

18. december. Indpakning.

Vi har haft julehygge på arbejdet, hvor vi skulle have en lille gave med og så trak vi lod. Jeg havde købt lækker Lübecker chokolade, da jeg var dernede tidligere på måneden. Og selvfølgelig skulle det pakkes pænt ind. Man er vel scrapper ; )
Bambi har Nikolette været så sød at skære til mig på Silhuetten.

Her er lidt af min julepynt. Grisen har jeg engang vundet i en blog candy engang og gåsen købte jeg af hende, jeg vandt hos. Eller også var det omvendt ; )
I må alle have en god decemberdag.

fredag den 17. december 2010

17. december. Julekort.


Dagens kort er lavet med det søde stempel fra stempelglede og det har igen fået krakeleringer vha. Utee.

Tusind tak for alle hilsenerne i går, både her og på facebook. Jeg havde en rigtig hyggelig dag.
Vi var ude og spise på RefNBeef i går aftes og det var fantastisk mad. ( vi tog toget ).
Derudover modtog jeg SÅ mange flotte hjemmelavede kort med posten. Tusind tusind tak, det var en dejlig overraskelse.
I må alle have en god weekend, når I kommer til den. Min starter heldigvis kl 14 ; )