tirsdag den 25. oktober 2011

Smashing on the road.




Så er den ferie slut. Vi var på Tenerife hele sidste uge og det var virkelig dejligt, at blive ladet op med sol og varme.
Vi fik set en masse, bl.a Tenerifes vulkan Teide, hvor vi kom op i 2050 meters højde. Vi ville gerne have været meget længere oppe, men svævebanen derop var desværre lukket pga tåge. Det var en skuffelse.
Derudover har vi set et drageblodstræ og drukket vin på et vintapperi. Som i kan se på billedet, ser jeg nærmest lykkelig ud. Deres dessertvin var super lækker. Der kom selvfølgelig også en flaske med hjem.
Og vi fik set banan-, citron- og mandel plantager o.lign. Alt i alt en skøn ferie.

Jeg havde min Smashbog med, så jeg kunne sidde og smashe på altanen om aftenen med 22 grader og en lille drink ; ) Men det må I se mere om, når jeg har fået fremkaldt billeder. Jeg havde mit Polaroid kamera med, men var ikke særlig begejstret for resultatet. Mange af billederne blev overbelyste.

I dag har jeg været på en lille blogrundtur  og glæder mig til at se endnu mere efter arbejde.
Tak for alle jeres søde kommentarer, de var dejlige at komme hjem til.

post signature

fredag den 21. oktober 2011

Julekort.


Nu er jeg for alvor kommet i gang med julekortene. Her har jeg lavet et natur julekort og udelukkende brugt Hero Arts stempler.
Nyder i efterårsferien? Får I Scrappet?


post signature

mandag den 17. oktober 2011

Hero Arts kort med blomster.



Jeg er ret vild med det her blomster stempel fra Hero Arts, som er incl. dies.
Baggrunden er lavet med stemplet S5507 Envelope Pattern og Distress ink Walnut stain. Og så har jeg distresset hele baggrunden med Vintage photo og Wild Honey. Blomsten er fra det nye lækre sæt Sizzix Framelits Dies and stamps - Butterflies. Jeg farvelagt med Copics.

Så blev det endelig efterårsferie for os fire!

Har du også ferie?

post signature

torsdag den 13. oktober 2011

Smash BOM Fortsat.





Jeg kan slet ikke holde op igen med at lave Smash BOM.
Laver du også BOM eller er det "gået af mode"?
post signature

mandag den 10. oktober 2011

Smash BOM.


Jeg har aldrig lavet en BOM, bogen om mig, som var så populært for nogle år siden. Men jeg tænkte, at jeg kunne lave en Smash BOM. Jeg har startet en ny Smash og det er den lyserøde.
Så den sorte laver jeg også og er mine highlights i mit liv  i 2011 og den her lyserøde bliver altså min BOM.
Jeg synes, at forsiden er så flot, at jeg ikke vil gøre noget ved den denne gang.







Jeg synes, at det er en sjov og anderledes måde at lave BOM på. Jeg håber, at I kan læse teksten, ellers må I sige til og så skal jeg skrive den næste gang.
Rigtig god ny uge.

post signature

søndag den 9. oktober 2011

Look who is turning 49.




I dag er det Jonnas fødselsdag Hurra, hurra hurra... Tillykke med fødselsdagen kære søster. Tak for i går.

Dagens kort er lavet til min søster og er fuld af Hero Arts stempler og de lækre tal er fra MFT Die namics, hvor der både er dies og stempler i et sæt! Alt sammen fra Kreative fornemmelser.
I må alle have en dejlig søndag. Tak for de hyggelige kommentarer, de bliver værdsat.

Ps. mange har igen problemer med at kommentere, incl. mig, i Explorer. Brug f.eks Google Crome her er der ingen problemer. ; )

fredag den 7. oktober 2011

To Design team kort.



Jeg har lavet dette kort for Kreative fornemmelser. Opgaven var at bruge en farveskala. I kan se den på Kreative fornemmelsers blog og også se materiale listen.

Dette kort er lavet helt uden stempler! Papiret er fra My minds eye.
I må alle have en god weekend lige om lidt.

post signature