torsdag den 30. juni 2011

Så kom det endelig...

Ti dage fra jeg bestilte mine nye scrapting i USA gik der, til det lå hos mig( se tidligere indlæg ). Halvdelen af tiden lå det i den danske told, desværre. Det er så første gang, jeg har prøvet at betale told, så det vil jeg ikke ærgre mig over. Jeg vil hellere glæde mig over de nye lækre sager.

Jeg har købt masser af "træpapirer" og Chipboards, som I jo nok kommer til at se meget til det næste stykke tid ; ) : ) Serien er fra Crate og hedder "Toy box".

Det jeg er mest vild med ved denne serie er "træpapirerne" og at jeg så kan bruge hvid splat på
; )
Titlen på det nederste er lavet med Quickutz "Stardust". Vimplerne og rosetten er begge Die-namics.
Den dejlige dreng på billedet er selvfølgelig nevø Victor og billederne er fra hans 2 års fødselsdag i september 2010.
I må have en god torsdag aften.

onsdag den 29. juni 2011

Kort til "Operation skriv hjem".

Jeg regner med, at jeg skal til Scrap A Mania og Scrap´n´dream senere i år og tænkte, at jeg så småt kunne begynde at lave en kasse til "Operation skriv hjem".
Jeg har lavet et par kort med Hero Art stempler og denne gang i en noget anden farve, end jeg plejer. Jeg kan rigtig godt lide Coredinations papiret fra Cosmo Cricket, som er præget på forhånd. Papiret har faktisk en kerne af hvid, så jeg kunne også have valgt at slibe på det med sandpapir og fået det lyse frem på alle forhøjningerne.
Nyder I sommeren? Får I scrappet eller er det for varmt til papir?

mandag den 27. juni 2011

Kort til lærerne.

Så er sommerferien begyndt på min skole. Jeg har haft et super skoleår i min 0.klasse og haft et rigtig godt samarbejde med en lærer og en børnhaveklasseleder. Jeg skal desværre ikke i indskolingen efter ferien, men udelukkende lægge mine timer i SFOen, derfor har jeg lavet et par kort til dem. Til kortet fulgte også et par blomster.
Kortene er lavet med Quickutz. Dem har jeg ikke så mange af, så Anne Gitte har været sød at skære de små indeni kortet til mig. Tak! ; )

I søndags var jeg på loppemarked for at finde ting til mine kommende drengelayouts. Hvad siger I, er jeg skør, eller kan I også se ideen ? ; )

søndag den 26. juni 2011

Mens jeg venter.

Jeg har har lavet dette indlæg til Scrapsisters blog i fredags, men lægger det også her i håb om, at der er nogle af jer kreative følgere af min blog, der har flere ideer.
Jeg har fuldstændig forelsket mig i Crate papers nye kollektion "Toy Box". Det er desværre ikke kommet til Danmark endnu og det er ikke lykkedes, at skaffe det hjem af de butikker, jeg har spurgt i Danmark, så nu har jeg bestilt det hjem fra USA.
Jeg glæder mig helt vildt til at det lander hos mig og mens jeg venter, er jeg begyndt, at lave pynt selv, der kan passe til kollektionen.

Først skal I se det, jeg har bestilt af Crate serien " Toy box":

Og så til det hjemmelavede pynt. Først har jeg lavet stjerner i kork ved hjælp af Spellbinders. På den ene stjerne har jeg embossed en Hero Arts cykel i sort.

Det næste pynt er også lavet med Spellbinders og Quickutz. Denne gang har jeg brugt filt og kork. V`et står for nevø Victor.

Disse fly er stempler fra Lawn Fawn. De er farvelagt med copics og derefter har de fået Glossy Accent.

Jeg er vild med Hero Arts lace stempler og her har jeg sort embosset dem på Kraft papir og skåret dem ud med en cirkel Spellbinder. Dato stemplet i midten er fra Tim Holtz.

Jeg synes, at sort embossing på Kraft ser godt ud, så jeg gik lidt amok med forskellige stempler. Også her fra Hero Art. Uglen er dog fra Recollections.

Derudover har jeg fundet gamle frimærker frem og nogle af dem har fået Glossy Accent.
Laver I også hjemmelavet pynt? Har I flere gode ideer til drengepynt, mens jeg venter?
Læg gerne et link, til jeres pynt.

fredag den 24. juni 2011

Gave til manden.

Først vil jeg lige vise, hvordan min indkørsel ser ud lige nu. Jeg er vild med silkepæoner. De er både smukke og dufter godt.
Og så til dagens kreative indslag:

Hvem siger, at en værtsgave skal være kedelig, bare fordi den er til en mand?
Jeg har dekoreret en flaske vin og lavet et matchende kort til. Jeg har brugt S5507 Envelope pattern. På det har jeg sværtet med Vintage Photo og Peeled Paint. Og så har jeg brugt et af mine ynglingssæt fra Hero Arts med køretøjer til herrene, CL 478 Going. Teksten på kortet er fra sættet CL272 All occasions messages.

Her er et detaljebillede, så I bedre kan se distressingen.
I må have en god dag og tak for alle jeres søde kommentarer.

mandag den 20. juni 2011

Rom 2010. Kursuslayout.

Ja, vi var rigtig flittige på det kursus ; ) Dette layout er også et jeg fik lavet på Trine Brandt-Lassens Trend kursus. Det var skønt at lave en helt anderledes opsætning. Jeg har både mistet, splattet, punchet og stemplet denne gang.

Her kan I se en mist detalje.

Ps. Jeg har fået købt lige præcis den hvide mist, som jeg ønskede fra Studio Calico. Hobbyboden har fået den hjem.
I må alle have en god ny uge.

søndag den 19. juni 2011

Fly fra Lawn Fawn.

Mit kort i dag er lavet til Kreative fornemmelser.
Jeg forelskede mig straks i det lille fly fra sættet Bon Voyage, da Pia fik det hjem. Banneret efter flyet er et stempel fra gemmerne og teksten er fra Hero Art sættet CL272 All Occasion Messages.
Jeg har farvelagt flyet med Copics og givet det hele Glossy Accent. Grasmarkerne er stemplet med S5435 Graph Background og S5507 Envelope Pattern. Jeg har brugt flyet på et layout HER og det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg synes, at det er meget anvendeligt til drengelayouts.
I må alle have en ny god uge.

onsdag den 15. juni 2011

Fødselsdagsbarnet. Lo nr. 123

Billederne på dette layout er fra nevø Victors 2 års fødselsdag. Jeg har lavet det på et trend kursus hos Trine. Trenden var vimplerne, hvid mist/splat og syningen over titlen.

Og så har jeg helt glemt at vise en foto collage fra kurset.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave mere hvid splat. Er der nogen der ved, hvor jeg kan købe en god hvid mist ( udover Studio Calico ) ? Det skal helst være herhjemmefra...

mandag den 13. juni 2011

Spejling tutorial.

Dette kort har jeg lavet til Kreative fornemmelser, fordi jeg gerne ville vise, hvordan man kunne spejle et stempel. Alle stemplerne er fra Lawn Fawn.


Spejlingen lavede jeg vha. min Stamp a ma jig plade, men jeg vil tro at ethvert andet stykke hårdt glat plastik, vil kunne gøre det. Jeg stemplede ræven på plastikket, vendte det mod papiret og trykkede ovenpå. Nu havde jeg et svagt aftryk af min ræv. Den tegnede jeg op med min copic pen.
Så maskede jeg en hel masse. Se evt. min tutorial om masking HER. Og så havde jeg den lille scene med de to ræve, som kiggede på hinanden. De er farvelagt med copics og skystemplet, S5215 Clouds er stemplet med Shadow inks -Soft pool.

Tak for jeres seriøse OG sjove bud på min sværmer.
Jeg tror at Gitte har ret i, at det er en Lindesværmer, den ligner i hvert tilfælde den, hun har henvist til ; )

Nyder I fridagen? Får I scrappet?

torsdag den 9. juni 2011

Trendkursus.

Jeg har været på kursus igen. Denne gang var det et Trendkursus.
Billederne er fra min scrapweekend i Løkken med mine scrapveninder Heidi, Helle og Gitte.
Polaroidrammerne er et stempel og jeg er vild med det. Og ja, selvfølgelig kan man lave det i hånden ; )

Her er et detaljebilled af mist og splat. Og så kan man bedre se at en af rammerne er på 3D puder. Jeg er rigtig glad for det her layout. Både fordi her er gode minder, men også fordi jeg ikke før har haft så mange billeder på ét layout.

Og så fik vi besøg hjemme i haven den anden dag af denne fætter. Er den ikke flot? Sådan en har jeg aldrig set før. Den var 3-4 cm lang!

Her kan I se dens store krop, som var over 1 cm tyk. Er der nogen der ved, hvad det er for en?
I må alle have en god dag.

tirsdag den 7. juni 2011

Snurre kort.

Dagens kort er lavet til Kreative fornemmelser. Jeg har stemplet bilen på begge sider, dvs at jeg har spejlvendt den på den anden side. Når man så snurrer den rundt mange gange, vil den snurre, når modtageren åbner kortet. Her har jeg brugt twine, men det fungerer bedst med sytråd.
Grundpapiret er Hero Hues. På det har jeg stemplet Bilen fra sættet CL478 Going. Bilen er stemplet tone i tone med Chalk ink- Grass. Hullet er lavet med en spellbinder. Teksten er fra sættet CL272 All occasion messages.
I må alle have en fortsat god tirsdag. Og tak for jeres søde kommentarer.

mandag den 6. juni 2011

Flere layouts fra kurset.

Dette layout er også lavet på tirsdagens kursus. Jeg syntes ikke lige, at det udleverede kit havde det stykke papir, som jeg skulle bruge til mit billede fra Rom. Så jeg gik ud i butikken og valgte endnu et stykke papir fra Crate, så det passede til resten. Jeg er lidt vild med Crates papir for tiden, især deres træpapir. Jeg håber, at de snart kommer til Danmark!

Dette layout er lavet med samme skitse og billederne er fra min juletur til Lübeck med min søster sidste år. Det er det første layout, med så meget journaling på. ; )
Er du god til at få journaling på?