tirsdag den 12. oktober 2010

Moster. LO nr. 85.

Kan det blive meget bedre end at sidde med sådan en lille guldklump i armene? For en gang skyld er jeg selv med på et layout. Men jeg er glad for min moster titel og så måtte det jo scrappes ; )
Papiret jeg har brugt er October afternoon. Og så fandt jeg lige nogle gamle chipboards fra DCWV.
Fortsat god dag.

søndag den 10. oktober 2010

Mads Berlin 2010.

Dette layout med Mads i Berlin er lavet til Scrapsisterfestivallen. Opgaven var at lifte Heidis layout.
Baggrundspapiret er Cosmo Cricket og derudover har jeg brugt October Afternoon, Bingocard og Thickers.
Fortsat god aften.

Kan du gætte....

hvor jeg har været henne? Jeg var omgivet af farvestrålende grønsager, alle slags nødder og tørrede frugter, håndsyet tøj, masser af krydderier, slagtere, købmænd o.lign....


Jeg var i Fyns bazar i Odense i går. Et fantastisk sted med masser af atmosfære. Jeg fik købt nødder og tørret frugt, men ellers gik jeg bare og nød indtrykkene og følte, at jeg var i et helt andet land.

Jeg er i gang med at lave ting til Scrapfestivallen på Scrapsisters.dk. Hvad får du søndagen til at gå med?

fredag den 8. oktober 2010

Emil - efterår 2010. LO nr. 83.

Dette er mit første møde med min lille nevø Emil, hvor jeg fik lov til at holde ham. Hvor er det fantastisk med sådan et lille væsen. Varmen, lydene, bevægelserne... altså hvor er han bare lækker.
Da jeg var i Love2scrap faldt jeg over et kit med efterårspapiret fra Crate paper. Jeg er vild med farverne og så er der ovenikøbet en masse søde die cuts med.

God dag til jer alle og tak for de søde kommentarer.

onsdag den 6. oktober 2010

Første layout med Emil.

Dette blev det første layout med min lille nye nevø, som blev født den 19. september.
Papiret er October Afternoon. Så har jeg brugt Thickers "by the yard" og rundt omkring rub ons fra 7gybsies. Sidstnævnte har jeg fået i kalendergave af kirsten og jeg synes, at de passer perfekt hertil.
Layoutet ser lidt fersk ud her, men ser ok ud i virkeligheden.
I må alle have en god dag. Tak for alle kommentarerne.

mandag den 4. oktober 2010

Victor 2 år. LO. nr 81.

Layoutet er fra Victors fødselsdag, som blev holdt den 4.september. Jeg synes, at det er vildt, at det allerede er to år siden, at jeg blev ringet op på Scrap a mania og fik at vide, at jeg var blevet faster. Og tror I lige, at jeg havde travlt med at komme hjem ; )

Grundpapiret er Kraft og resten( surprice) October afternoon. Og så har jeg brugt min bannerpunch igen, Thickers og min sorte zig pen.

Dette er mit første bidrag til Scrapfestivallen hos Scrapsisters.dk. Skal du også være med?

søndag den 3. oktober 2010

Indkøb på Convention i Middelfart.

Mit navneskilt til Convention blev meget enkelt, da det blev lavet i sidste øjeblik. Men jeg synes, at det er en rigtig god ide at have et på, så man kan blive genkendt og genkende andre. Jeg mødte i hvert tilfælde mange nye igår, som var lettere at kende pga. skiltet.
Og tak til dem, der prikkede mig på skulderen, så jeg også fik hilst på jer.

Og så til mine scrapkøb. Jeg fik købt to hele blokke med præget karton. Dem glæder jeg mig til at tage i brug. Så fik jeg købt nye plader til big shot maskinen, da den bliver flittig brugt og derfor også godt slidt ; ) Og en lille cirkelpunch. Det hele er købt i Hobbyboden.

Hos Jeans scrap stue købte jeg en masse karton og det skønneste papir fra Basic Grey.

Hos Kreative fornemmelser købte jeg en masse basispapir. Har jeg sagt, at jeg godt kan lide prikker ; ) Og så købte jeg lidt lækre stempler, kork og en rød Distress ink til julekortene.

Jeg havde bestilt dette store stempel fra Stamping up, som jeg bl. a skal bruge til herrekortene.
Og det lille stempel købte jeg hos Unik Scrap og det skal bruges til jule tags´ne.

Og sidst men ikke mindst havde jeg også hjemmefra bestilt en pakke af Henriette med October Afternoon papirer, die cuts, mini alphabet stickers i mange farver og en Distress ink. Mums.
Det var weekendens indkøb. Nu glæder jeg mig bare til at lave noget af det ; ) Er der nogen der ved, hvor man kan købe lidt fritid ; )