søndag den 5. januar 2014
Santorini layout # Irini.
Er hun ikke skøn?
Layoutet er fra min ferie til Santorini i efterårsferien. Irini her ejer en restaurant i Kamari og jeg havde bare så meget lyst til at tage et foto af hendes, men kunne ikke få mig selv til det. Til sidst spurgte Henning tjeneren, om det var ok. Han spurgte, hvorfor vi spurgte? Folk tager billeder af hende hele dagen! Sådan er vi jo så forskellige.
Jeg har brugt Gesso til baggrunden og to forskellige Dylusions sprays. Derudover har jeg brugt Washi tape, Dew drops, en træ Veneer og sort pen til at doodle rundt i kanten.
Farverne er meget klarere i virkeligheden, men det kender I jo...
God dag til jer.
Karina.
tirsdag den 31. december 2013
Godt Nytår og min top 10, kort.
Først vil jeg ønske jer allesammen
et godt Nytår.
Tak for alle jeres søde kommentarer i 2013.
Kommentarerne er en af de vigtigste grunde til at jeg blogger.
Det er nu sjovest at vide, at der kommer nogen forbi ens
blog ; )
Og så traditionen tro viser jeg i dag min Top 10 over kort lavet i 2013. De er som sædvanlig lagt op i tilfældig rækkefølge. Jeg har lavet 97 i år, så der var lidt at vælge imellem ; )
Skal jeg sige lidt om dem, må det blive CAS stilen, stærke farver, mist, akvarel og stempler selvfølgelig.
Har du lavet en top 10?
Rigtig godt nytår.
Karina.
torsdag den 26. december 2013
Tone i tone og fjer.
Det her kort har jeg liftet fra Pinterest fra Michelle Bala. Baggrunden er lavet tone i tone. Baggrundsstemplet er fra Hero Arts og fjeren fra My favorite things.
Jeg pinner stadig en del på pinterest og jeg har besluttet, at enten skal jeg stoppe eller også skal jeg til at bruge det til noget. Det er jo ellers lidt af en tidsrøver.
Pinner I også på Pinterest? Bruger I det til noget?
Jeg håber, I havde en god jul.
Karina.
torsdag den 19. december 2013
Gavetags.
Her er to enkle juletags, jeg har lavet for Hobbyboden.dk. Baggrunds stemplet er fra Hero Arts og resten er fra Ranger/ Tim Holtz.
Jeg har tidlig fri i dag og tror, at jeg skal skrive lidt julekort, inden jeg skal ud og spise med min scrapveninde Nikolette.
Har du skrevet og sendt julekortene?
Etiketter:
DT Hobbyboden,
Kort
tirsdag den 17. december 2013
Julekort.
Jeg har lavet disse julekort til julekalenderen på Scrapsisters.dk. Baggrunds stemplet er fra Hero Arts og tekst og dies er fra Papertray ink. Hvis du vil se gæstedesignernes flotte kort, kan du kigge HER.
Tusind tak for de mange fødselsdagshilsener i går på Facebook, brev og sms. Dem blev jeg super glad for!! Jeg havde en rigtig god dag.
I må have en god dag allesammen.
Karina.
fredag den 13. december 2013
Jule tag.
Det her juletag har jeg lavet til Hobbybodens 12 tags, hvis du vil se dem alle, kan du se dem HER.
Gitte havde udfordret Design Teamet til at lave et tag i vores egen stil. Jeg valgte, at det skulle være med Dylusions og en masse knald på farverne.
Hvis du er nysgerrig på materialerne, så spørg endelig ; )
Rigtig god weekend lige om lidt.
Karina
onsdag den 11. december 2013
På kursus med Dyan Reaveley.
For et par uger siden var jeg på kursus i Scrapfactory. Underviseren var Dyan Reaveley, som er designer for Dylusions/Ranger.
Vi fik udleveret en tom arbejdsbog og lærte en masse teknikker. Sjældent har jeg været på sådan et spændende kursus. Jeg skal helt sikkert på flere af hendes kursur, hvis/når hun kommer til Danmark igen.
Jeg fik ikke lavet noget færdigt på kurset, så det må komme på bloggen efterhånden, som jeg bliver færdig med dem.
I må have en god decemberdag.
Karina
Abonner på:
Opslag (Atom)
