Jeg var på Scrap weekend i efteråret 2010 med mine Scrapveninder Helle Sahl, Heidi/Fru Nielsen og Gitte/ Madamtridse. Det var første gang, vi skulle mødes alle fire andre steder end til crops. Gitte og jeg fløj fra København til Aalborg og blev hentet af Heidi og så kørte vi ud til Helles svigermors Sommerhus.
Og jeg skal hilse og sige, at det var den hyggeligste weekend. Vi fik overraskende nok lavet rigtig meget kreativt. Mest julekort ; ) Derudover var vi en tur til Løkken by og nede ved havet. Fantastisk weekend på alle måder.
For en måneds tid siden sendte jeg så tøserne et par fotografier fra vores weekend og udfordrede dem til at lave layouts med dem og sætte dem på deres blogge i dag.
Her er mine layouts med os alle fire ved Vesterhavet:
Grundpapiret er kraft og så har jeg brugt October Afternoon og Thickers. Jeg har syet på layoutet for en gang skyld, Flot effekt, synes jeg. Og så min første hjemmelavede harmonika blomst ; )
Layout nummer to er jeg ikke tilfreds med, så det billed bliver scrappet om på et tidspunkt. Men jeg synes, at jeg bliver nød til at leve op til min egen udfordring, og derfor kommer det på alligevel ; ) : ) ; )
Husk også at kigge forbi Helle, Heidi og Gitte.
God weekend lige om lidt.